Generalforsamling i galleriet og efterfølgende middag på Cafe Petersborg i Bredgade
Referat af generalforsamlingen d. 15. marts. 2023
Kære medlemmer af Egelund Kunstforening
Tak for det meget store fremmøde til generalforsamling d. 15. marts 2023, dejligt at se så mange i galleriet.
Generalforsamlingen forløb som den skulle efter punkterne på den udsendte agenda. Geert Petersen blev valg til hvervet som dirigent, og han konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt ifølge reglerne i vedtægterne. Herefter aflagde Pia Grynderup formandens beretning. I beretningen fortalte formanden bl.a., at der i løbet af 2022 er kommet 12 nye medlemmer til – der var nu 71 medlemmer i alt. Pia fortalte om de 5 aktiviteter vi inviterede til i løbet af året og mindede os også om foreningens ungdomsmedlemsskaber, som er en god jule – eller studentergave i form af et gavekort, prisen er kr. 400 årligt for unge under 30 år.
Husk at vi har en Facebook side, er du ikke med der, så lad os det vide, så inviterer vi dig.
Regnskabet blev fremlagt og godkendt. Kontingentet på kr. 800 blev fastholdt.
Bestyrelsen havde fremlagt forslag om at medlemmer, med 6 eller flere lodder får for dobbelt antallet af lodder ved lodtrækning med virkning fra generalforsamling i 2024. Det blev præciseret at fordoblingen kun gælder et år ad gangen, så hvis man næste år har 6 lodder, vil man have 12 i lodtrækningen, vinder man ikke har man næste år 7 lodder og vil have 14 lodder i lodtrækningen. Forslaget blev godkendt ved flertal.
Under punktet ”Valg til bestyrelsen” blev Mogens Lundin genvalgt, ligesom
suppleanterne Marianne Tonsgaard, Aime Momota Christensen og Jette Idorn Thamsborg blev alle genvalgt.
Mogens Lundin blev valgt som revisor.
Der var indkøbt 11 værker til udlodning til medlemmer, der havde betalt kontingent for 2022 og der var 2 ekstra værker at vælge imellem til den der blev udtrukket sidst.
Lodtrækningen blev foretaget via en app, hvor alle lodderne der indgik i lodtrækningen, havde fået et nummer. Vinderne blev:
Medlem 67, Jan Kammer og Gitte Frost
Medlem 95, Jette og Jørgen Tribler
Medlem 194, Jette Idorn Thamsborg
Medlem 202, Magnus Alkil
Medlem 203, Kenneth Christoffersen og Lone Jensen
Medlem 204, Aimee Christensen
Medlem 214, Solveig Türck
Medlem 224, IBMs Kunstforening Kunstsektionen
Medlem 237, Anna Damgaard – ungdom
Medlem 248, Asger og Cecilie
Medlem 263, Helle Jacobsen
Herefter præsenterede Christoffer Egelund årets kunstner; Mads Rafte Hein. Mads var til stede, og han fortalte om værket han har lavet til medlemmerne. Der er deadline for afhentning af årets værk d. 1. august 2023, hvorefter retten til værket tilfalder galleriet.
Ønsker du indramning af årets værk, kan ramme tilkøbes for kr. 759, ved henvendelse til galleriet. Du kan se værket lige nu på vores Facebook side: Medlemsgruppe – Egelund Kunstforening.
Der er deadline for afhentning af årets værk d. 1. august 2023, hvorefter retten til værket tilfalder galleriet.
Ønsker du indramning af årets værk, kan den tilkøbes for kr. 790, ved henvendelse til galleriet. Du kan se værket lige nu på vores Facebook side: Medlemsgruppe – Egelund Kunstforening.
Aftenen sluttede med en dejlig middag på Cafe Petersborg i Bredgade for rigtig mange af foreningens medlemmer.
Medlemskab 2023/24
Kontingentet på kr. 800 dækker to personer i husstanden. Beløbet skal indsættes på følgende konto: Danske Bank Reg.nr. 1551, konto nr. 3001604708. Kontingentet forfalder d. 1/6-2023.
Da vi ikke udsender giro-opkrævninger, er det en god ide at lægge betalingen ind i din bank som en gentagende betaling på en fast dato, så glemmer man det ikke.
Har du ændret e-mail adresse, eller har du en god ide eller andet, du syntes vi skal vide, kan du bruge kunstforeningens hjemmeside menupunkt ”kontakt” eller skrive direkte til info@egelund.dk.
Vi glæder os til et spændende år med fortsat stor tilslutning og glæder os til at se jer til de kommende arrangementer.
Med venlig hilsen
Egelund Kunstforening
Bredgade 75
DK-1260 København K
+45 3393 9200
info@egelund.dk
